Her i ensomhedens hus, hvor jeg bor som en lille grå mus, der trisser jeg rundt i de tomme gange, der er intet mere der gør mig bange.
Had og sorg har været min tro følgesvend uden den ved jeg ikke hvor jeg skal gå hen.
Gangene her i dette hus er så lange, hvorfor er jeg stadig ikke bange.
Ensomhed vær min ven ellers ved jeg ikke hvor jeg skal gå hen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar